Det kan være svært, at se et Dakar-rally i en større
sammenhæng. Men for at forstå årets udgave af det
legendariske ørken-eventyr, er det vigtigt, at gnide
sandet ud af øjnene og være realistisk: Årets rally,
der officiel flages i gang søndag d. 6. januar, er
kun blevet til, fordi arrangørerne mestrede det
muliges kunst.
Sådan helt kort:
I 2008 blev det oprindelige Dakar-rally aflyst. 7
soldater blev dræbt i det nordafrikanske land,
Mauretanien, mens de skulle sikre en bivuak mod
overfald fra kriminelle. Det skete inden rallyet
startede og det var ikke præcis overbevisende –
hvordan skulle man kunne beskytte andre, når man
ikke kunne beskytte sig selv? Der var tale om
terror, rallyet blev aflyst og året efter fandt
arrangørerne nye græsgange på den anden side af
Atlanterhavet, i Sydamerika.
Landskabet i Sydamerika var langt mere varieret end
i Afrika. Store højder, kolossale vidder, sandørken,
stenørken, omskiftelige vejrforhold. På mange måder
var det nye Dakar en succes fra starten af. Men
ingen af de sydamerikanske lande er økonomisk særlig
godt stillede, og det koster penge at afholde et
”Dakar”, som rallyet fortsat hed, simpelthen fordi
navnet på den senegalske hovedstad i den grad var
blevet synonym med det krævende maratonrally, hvis
lige ikke findes noget sted i verden.
Det er ikke billigt…
Selvom arrangørerne udfører et kolossalt stykke
arbejde, kan intet lade sig gøre uden myndighedernes
hjælp. Det skal ville yde den ekstra indsats, de
skal have mandskab til det, alene sikringen af
rallyruten, opbygningen af den mobile infrastruktur,
mediedækningen osv. Det er en kæmpemæssig indsats,
et civiliseret land skal yde, hvis det skal huse et
Dakar.
Dakar har været gennem mange sydamerikanske stater,
men stille og roligt er de begyndt at trække
følehornene til sig, simpelthen fordi den
belastning, rallyet er for samfundet, ikke modsvares
af fordele – konkret i form af øget indkomst.
Derfor var det først i sommeren 2018, at
arrangørerne kunne bekræfte, at ét sydamerikansk
land var villigt til at være vært for Dakar 2019.
Peru stillede sig til rådighed, men uden at vi for
alvor har fået det bekræftet, var et af kravene
givet vis, at 2019 udgaven af Dakar skulle være et
kompakt rally, der helt ikke belastede landet mere
end det gjorde de gange tidligere, hvor rallyet var
kørt gennem Peru.
Kort og kompakt
Derfor er tidligere tiders 3-4 uger lange
maratonrally reduceret til to gange fem dage i Peru
og allerede d. 17. januar ved man, hvordan
resultatet er blevet.
Er det nu godt eller skidt? Måske er det ikke så
galt endda.
For det første har der over årene været en tendens
til, at Dakar var et udmattelsesrally, hvor kørte
kilometer betød mere end reelle motorsportsmæssige
udfordringer. Der blev i praksis kørt lige ud,
hundredevis af kilometer, ofte i flere dage, før man
var i det terræn, som de fleste forbinder med den
eventyrlige oplevelse, de første Dakar-rallyes var,
dengang man for 42 års siden startede i Paris og
efter flere uger sluttede i Dakar.
Lige på og hårdt
Det kommer man helt uden om i år. Det er lige på og
hårdt, næsten fra begyndelsen. 70 procent af rallyet
finder sted i sand – det er 3000 kilometer og vel i
praksis mere end man nogensinde før har haft i et af
de oprindelige Dakar-rallyes, fordi store dele af
den nordafrikanske ørken er sten og klipper mere end
sand. Og så forventes der i øvrigt temperaturer over
40 grader Celcius.
Rallyet er kun på godt 5000 kilometer i alt, dvs. en
stor procentdel er hastighedsetape. Og det er i god
harmoni med en miljørigtig tankegang: Kører man
10.000 kilometer, forurener man dobbelt så meget,
som hvis man kører 5000. For ikke at tale om den
forurening, tilskuerne står for.
Hvis deltagelse af miljøoptimerede rallybiler ud i
fremtiden, hvis rallyet fortsat består, skal have en
chance, er et kompakt rally også lettere at
håndtere. I princippet skulle man om få år kunne
køre hastighedsprøver på 3-500 km med elbiler, der
så kan lade op over natten – for det er begrænset,
hvor mange lade-standere, der er stillet op ude i
ørkenen…
Ingen fabrikker
I 2019 udgaven er der ikke den helt stor
fabriksindsats blandt de deltagene biler. Dvs.
budgetterne er mindre, og da gør det intet, at man
kun skal køre halvt så langt som i de perioder, hvor
Dakar var ”på sit længste”.
Sidst, men ikke mindst, er der en tendens til, i den
moderne hektiske verden skal man nå mere på kortere
tid. Derfor er det ingen dum tankegang, også i år at
reducere længden på rallyet, uden at
motorsportsudfordringen forringes. Måske forøges den
endda, fordi budgetterne bliver mindre. Det er lige
før det ender op med at være en win-win situation,
selvom det var andre omstændigheder, der umiddelbart
var grunden til den ændrede opsætning.
Og så har løbsledelsen indføjet en ny lille, men
ikke ubetydelig mulighed for de deltagere, der under
normale omstændigheder ville være udgået af rallyet
inden pausedagen. I løbets 2. halvdel kan de deltage
påny og kæmper da om en placering i det, man kan
kalde "Dakar Rally2".
Så det er altså det muliges kunst, der har spillet
ind på udformningen af årets Dakar, og det har da
heller ikke blandt deltagerne haft indflydelse på
antallet af verdensstjerner på startlinjen.
Læs mere om
deltagerne i 2019 Dakar hér >>>
Dakar 2018 - genoplev rallyet dag for dag
Dakar 2018 var præget af uforudsigelighed. Det hele
endte med at Carlos Sainz triumferede i Peugeots
afskedsrally, men hvordan var forløbet
egentlig undervejs. Vi fulgte rallyet dag for dag.
Dakar 2018 - dag for dag >>>
|