|
Varme vintre, faldende oliepriser og generelt mere
brændstoføkonomiske biler har blæst nyt liv i
vinter-bilferierne. Men det er længe siden, at man
på få timer ville kunne få en sne oplevelse hos
vores nordiske naboer. I denne vinter vil man typisk
skulle 6-800 kilometer nord for Øresundsbroen eller
et stykke ind i Norge efter ankomsten til Oslo før
vinterlandskabet ser ud som man drømmer om – hvis
man altså er til fritidsaktiviteter i sneen.
Men det går endda. Vi har gennemført en intensiv
prøvekørsel af den nye BMW X1 med firehjulstræk og
190 hestes dieselmotor. Men netop for at ramme
sneen, og over nogle dage at få en grundigere
forståelse for bilens egenskaber, krævedes der en
forudgående temmelig lang køretur.
Det inspirerede til, ud over at fortælle om bilen i
en separat artikel, lige at liste nogle af de ting
op, som man skal huske, når man måtte planlægge
måske også en spontan tur til den hvide
midtskandinaviske drømmeverden. Det er det, disse
linjer handler om.
Og så skal det indledningsvis tilføjes, at en BMW X1
er en drømmebil til en sådan tur. Men man kan
sagtens klare sig med en almindelig personbil med
træk på to hjul og væsentlig færre hestekræfter.
Gode og nye vinterdæk
Mest afgørende er det, at bilen udrustet med
ordentlige lamelvinterdæk. Dækkene ikke skal være
særlig slidte, men de skal også helst højest have et
par år eller tre på bagen. Det skyldes, at gummiets
blødhed er afgørende for godt vejgreb når det bliver
koldt og dækkene bliver mere faste og stive med
årene. Koldt kan det let gå hen at blive. 15-20
minusgrader er intet særsyn i det norske og svenske
vinterlandskab i de attraktive fjeldområder i
Jämtland og over imod Trondheim sådan cirka midtvejs
oppe i Sverige og Norge.
Jo koldere temperaturer, jo hårdere bliver gummiet
og jo dårligere vejgreb får man ud af det. I både
Sverige og Norge saltes vejene ikke. I områder med
permanent sne vinteren igennem fjerner store
sneskrabere overflade sneen og siden gruses der på de
større landeveje, men u-grusede veje er intet
særsyn. Det klarer de moderne vinterdæk imidlertid
udmærket og i kombination med moderne elektronik,
antispind-systemer, ESC, ABS-bremser m.m. er man
godt hjulpet.
Pigdæk og den gamle skrøne
Nordmænd og svenskere vil typisk have pigdæk på
deres biler. Det er klart en fordel på is og tæt
fastkørt sne og derfor vil man opleve at de – også i
kombination med deres større rutine – vil kunne køre
hurtigere. Men forskellen er ikke stor og kommer man
fra Danmark, er der ingen som helst grund til at
investere i eller køre på pigdæk. Tværtimod er
pigdæk typisk dårligere på tør eller våd asfalt end
almindelige vinterdæk.
Og så skal skrønen om, at det er en fordel at køre
på smalle dæk i sne, manes i jorden. Det gælder
alene i dyb sne og med meget lange pigge – som man
bruger det i rallyes. På normale veje har man størst
glæde af de dækstørrelser, der passer til bilen, og
præcis som under alle andre kørselsforhold vil dæk
med bredere trædeflade give bedre vejrgreb.
Lavprofildæk er dog sjældent at foretrække, fordi
den ringere affjedring i dæksiderne gør det
vanskelige for dækkene at få tilstrækkelig godt fat
i det blødere underlag.
Udstyr i bilen
Helt grundliggende skal man huske at medbringe en
kraftig spade – eller to, hvis man er flere
undervejs – til at grave bilen fri, hvis man trods
forsigtighed kører fast i en snedrive. Husk at slå
ESC’en og traction control/antispind fra, for er
vejgrebet dårligt, vil hjulene ikke dreje rundt.
Medbring gode gummimåtter, som opsamler smeltevand
fra vinterstøvlerne og skåner bilens tæpper – de kan
også i en snæver vending bruges til at lægge under
begge (eller på firehjulstrækkere alle fire)
trækkende hjul, hvis man er kørt fast.
Minusset ved en bils differentiale er nemlig, at
motorkræfterne føres over på det eller de hjul, der
har dårligst vejgreb. Det mærker man nævneværdigt
ikke ved normal kørsel på tør asfalt, men i sne og
på glat overflade er tingene anderledes. I yderste
instans kan man risikere, at hjulene med dårligt
vejgreb står og spinder rundt, mens det eller de
hjul med bedst greb står bomstille. Gummimåtterne
kan hjælpe til at give hjulene ens vejgreb, så man
kan komme fri.
I kabinen er tæpper eller soveposer
standardudrustning, for kører man galt, bliver der
meget hurtigt meget koldt. Medbring også for
proviant, myslibars og drikkevarer.
Dansk diesel fryser tidligere
Kører man diesel og er det rigtig koldt
(temperaturer under 10-15 minusgrader) undervejs, så
tank op, når kulden sætter ind. I både Sverige og
Norge tilsættes additiver, som sikrer at dieselolien
ikke fryser. Det gør man ikke i nær samme grad i
Danmark og jo mere af den frostsikrede dieselolie,
der er i tanken, jo lavere temperaturer kan
brændstoffet klare. Benzin er intet problem, blot
man husker at tilsætte frostvæske. Tag også ekstra
sprinklervæske med, hvis der skal køres om natten,
så er man sikret klart udsyn, også når
tankstationerne om natten – og det gælder de fleste
– er forvandlet til automatstationer.
Navigatorer er uvurderlige til at lede den rette
vej. Men et godt kort er heller ikke af vejen, hvis
navigatoren går ned.
Det er aldrig sjovt at påkøre et dyr. Men at påkøre
en elg kan give meget store problemer, ikke bare for
elgen. Buler i bilen kan rettes op, men ofte knuses
forruden og derfor er det ingen dårlig idé at have
skibrillerne, de godt isolerede handsker og uldhuen
indenfor rækkevidde, så man kan fortsætte kørslen
indtil reparationen kan finde sted.
Sidst men ikke mindst: En nødhjælpskasse er
standardudrustning i enhver bil. Tjek, at indholdet
er opdateret og der er, hvad der skal være.
Rigtig God tur!
 |
