|
En Volkswagen Scirocco kører fint, bestemt. Men dér
hvor den virkelig skiller sig ud er på designet. Nyd
billederne – og egentlig behøvede vi ikke skrive
mere. Men den går jo nok ikke, for når man er færdig
med at falde i staver over dens design, melder
lysten sig til også at køre i den. Til at bruge den.
Det sker helt naturligt.
Og heldigvis bliver man ikke skuffet. Godt nok er
Scirocco ikke baseret på den allerseneste MQB
platform fra Volkswagen gruppen, men da de tidligere
platforme var udmærkede og Scirocco vinder ved sit
lavere tyngdepunkt, bliver resultatet absolut godt.
Ikke bare smuk
I tørre tal er en Scirocco blot 1,41 meter høj. Den
er 4,26 meter lang, hvad der ikke er meget
forskelligt fra en VW Golf. Og den har 312 liters
bagagerum, der oven i købet kan udvides til over 1
kubikmeter, hvis bagsæderne lægges ned. At det så
ikke er det letteste at læsse bilen bagtil, fordi
den kun har én dør i hver side, som er forbeholdt
forsædepassagererne (og de, der vælger at krybe ind
på bagsæderne, hvor pladsen ikke er overvældende),
er en anden ting. Men den kan bruges i hverdagen og
det er især vigtigt i et land som Danmark, hvor
afgifterne straffer de allerfleste bilkøbere.
Scirocco koster, med 180 turbo hestekræfter,
frembragt af en livlig 2-liters benzinmotor, under
motorhjelmen 422.000 kroner. Det er egentlig ikke en
høj pris, sat i forhold til hvad man får for
pengene, men en sjat er det dog. For et kunstværk er
det jo ret beset billigt om end kunstværket hér ikke
er helt så unikt som dem, man hænger på væggen, der
koster det samme. Men dem kan man jo heller ikke
køre i.
Forbeholdt Scirocco
I øvrigt er Scirocco den eneste model, hvor man kan
finde 180-hestes motoren. Den er forbavsende
energieffektiv – man kan køre 16,7 kilometer på en
liter benzin – men til de andre af VW-gruppens
biler, har man valgt andre maskiner. Det har måske
sammenhæng med undervognen. Måske…
Fartpræstationerne er fremragende: 0-100 km/t på 7,4
sekunder og 227 km/t på toppen. Det skyldes ikke kun
de mange hestekræfter, men også, at det maksimale
drejningsmoment på 280 Nm fra twin-turboladeren, nås
allerede ved blot 1250 motoromdrejninger/minut og
holdes helt op til 4400 omdr./min. At have så stort
et moment lige efter at have forladt
tomgangshastigheden er ret godt.
Adaptiv undervogn
Til den prøvekørte Scirocco har Volkswagen spenderet
yderligere små 20.000 kroner, så en adaptiv
undervogn blev en del af køreoplevelsen. Den er guld
værd, for den kompenserer stort set for de 18”
alufælge (med tilhørende lavprofildæk), der er en
del af det udstyr, der nu er standard i en Scirocco.
Ikke helt, for man har stadig en temmelig god
fornemmelse for de ujævnheder, kørebanen måtte byde
på undervejs, men bilen er givet vis mere
komfortabel med den tilpasningsvillige affjedring.
 Også
servostyringen og speederresponsen hænger sammen med
de indstillingsmuligheder, man har – sport betyder
strammere affjedring, strammere servostyring og
hurtigere speederrespons. Elektronisk styret,
naturligvis. Comfort betyder det modsatte.
Ørkenvind
Historien bag VW Scirocco, som udtales Sjiråkko
(selvom normal tysk udtale ville være anderledes –
det skyldes at Scirocco efter sigende er afrikansk
og navnet på en særlig ørkenvind), kan føres helt
tilbage til 1974. Allerede dengang udmærkede den sig
ved sit design. Siden holdt modellen en pause fra
1992 til 2008 og for nylig er den så blevet
facelifted.
Når alle roserne er delt ud skal det dog, ikke
nødvendigvis som ris, men konstateres, at
designernes indflydelse ikke har sat så tydelige
spor bag rattet i Scirocco. Hér ligner den med
enkelte undtagelser mere en almindelig Volkswagen.
Det er der intet ondt i, VW-entusiaster elsker det,
men hér har man med ægte tysk snusfornuft valgt, at
beholde fødderne solidt plantet på asfalten.
Det betyder da heldigvis, at alt fungerer som det
skal, ingen overraskelser, ingen revolutioner. En
Volkswagen er nu engang en Volkswagen. Sådan skal
det også være.
 |
Biltest:
VW Scirocco 2,0 TSI
VW Scirocco i
Motorradioen >>>
