|
Ford S-Max er skåret over samme læst som Galaxy –
men den er alligevel en helt anden bil. ”S” stor for
”Sport” og hvordan kan det så hænge sammen med
”Max”. For Max betyder ikke maksimal sport, men
derimod at bilen er STOR.
For det er den. Den prøvekørte version havde godt
nok kun fem siddepladser, men der er plads til en
tredje sæderække – alternativt et kæmpe bagagerum på
ikke mindre end 1 kubikmeter, hvis man bruger det
fuldt ud.
Det er jo i sig selv udmærket, men amputerer det
ikke det sportslige snit?
Pudsig fornemmelse
Svaret er både ja og nej. Fornemmelsen af S-Max er
egentlig ret pudsig. Udstyret inkluderer nemlig
sporsæder, der i forening med det sportslige design
og en rimelig stram undervogn efterlader en
sportslig følelse – der blot står i kontrast til den
høje siddeposition og de ikke udprægede sportslige
fartressourcer.
Ikke at underkende den smidige 145-hestes 2-liters
maskine. Men S-Max er en stor bil og den er svær at
rykke. 100 km/t nås på små 11 sekunder – det er fint
nok, men det er ikke sportsligt. At den så i øvrigt
går næsten 200 km/t er imponerende, men en ringe
kompensation. Desuden er motoren virkelig lydløs og
køreoplevelsen også. Dejlig komfortabelt – men ikke
i sig selv sportslig. Benzinøkonomien er i øvrigt
ret god, bilens størrelse taget i betragtning. 12
km/l kører den – også i praksis.
Kører godt
Køreegenskaberne er glimrende. S-Max føles mere
aerodynamisk korrekt end Galaxy og sammenlignet med
konkurrenterne klarer den sig godt. Men glem det der
med ”sport”.
S-Max har nemlig bedst af at blive taget for det,
den er: En stor, rummelig, elegant og også ret
praktisk, komfortabel multibil, hvis pris på 400.000
kroner harmonerer ganske godt med det, man får for
pengene.
S-Max’ elegance er bl.a. opnået ved at lade
bagpartiet skråne nedad. Det går ikke voldsomt
udover rummeligheden – men udsynet bagud lider hårdt
(hvilket der dog kompenseres for i kraft af store
sidespejle). Funktionsmæssigt er der ingen
problemer, bagklappen er lidt tung, men adgangen til
”balsalen” bag bagsæderne er meget fin. En del af
pladsen kan tilskrives manglen på reservehjul. Ikke
en farbar vej af gå efter vores mening, for selvom
dæk sjældent punkterer nu om dage, hænder det og
lappegrej rækker bestemt ikke altid langt nok.
Individuelle bagsæder
Balsalen kan i øvrigt gøres dobbelt så stor ved at
bagsæderne vippes fremad. Der er tre identiske
bagsæder, som kan betjenes individuelt. De kan
lægges helt vandret på et øjeblik – meget let – men
ikke i plan med bagagerumsgulvet. Når de er i brug
er benpladsen enestående – selv når de skubbes frem
i forreste position.
Kabinedesignet er på mange måder identisk med det,
man finder i Galaxy. Det gælder i hvert fald
førerkabinen og inkluderer det smarte men ikke
særlig ergonomisk hensigtsmæssige tværgående
håndbremsegreb. Sædevarme hører sig til og det er
rart, for klimaanlægget bruger lidt vel rigelig lang
tid på at varme kabinen op.
Foretræk Platinium
Udstyrsniveauet er i øvrigt pænt især i den
prøvekørte Titanium udgaven. Og den er klart at
foretrække frem for den billigste ”Ambiente”
version, der godt nok er 35.000 kroner billigere,
men ikke byder på fordele som klimaanlæg,
Bagpartiet understreger S-Max'ens
elegante snit.
 |
