- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest - eller noget i den retning…
Toyota I-Road
Af Søren Clauding - september 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke hver dag, vi her på Motorsiden.dk vælger at prøvekøre et 5 år gammelt køretøj. Men det er nu ikke et helt almindeligt køretøj, der er tale om… Toyota i-ROAD er en såkaldt konceptbil, eller koncept køretøj, er vel den rigtige betegnelse. Og en egentlig testkørsel kan vi heller ikke prale af, men undertegnede har i hvert fald kørt den.

Toyota i-ROAD, tja, billederne og videoen siger mere end mange ord. Den har 3 hjul, 2 elmotorer, og den kan køre 40-50 kilometer på en opladning. Men det enestående er måden, hvorpå den snor sig. Ikke at det vil være velset, at man i en i-ROAD snor sig gennem trafikken - det vil myndighederne nok hurtigt sætte en stopper for. Men idéen, det, at tænke ud af boksen.

Der er produceret i nabolaget af 100 eksemplarer, som er sendt rundt om i verden, dels for at blive prøvet i det virkelige liv, dels for at sende et signal, som Toyota til stadighed øger opmærksomheden på: Mobilitet for alle…

Behagelig kørsel
Det kan umiddelbart se vildt ud, at køre rundt på/i en i-ROAD. Men faktisk er det utrolig behageligt, fordi kroppen ikke trykkes til den ene eller den anden side, når man svinger. Tværtimod svinger den med, præcis som når man kører på en fx en cykel eller en motorcykel.

Den store forskel er, at i i-ROAD sidder man i tørvejr. Og med sine mindre end én meter i bredden, er den let at parkere, hvis man altså må

Det sidste kan i og for sig være ligegyldigt, for Toyota har ingen planer om at sætte i-ROAD i serieproduktion, så køreturen var sådan lidt en slags “once in a lifetime”. I videoen formidlet videre, og hér altså også med lidt skrevne ord på.

Vi havde ikke mulighed for at prøvekøre i-ROAD i Paris, så her må vi undtagelsesvis vise en af fabrikkens demo-videoer - så kan man i hvert fald se hvordan den kører...



Link til importøren

Andre og mere rigtige Toyota prøvekørsler - find dem hér >>>

Oplev en usædvanlig køretur i et usædvanligt køretøj, en konceptbil på tre hjul med elektrisk drivline. Fuld HD.




Hurtige fakta om Toyota i-ROAD:
Længde: 2,35 meter.
Bredde: 85 cm.
Højde: 1,45 meter.
Vægt: 300 kg.
Venderadius: 3 meter.
Sædeantal: 2.
Forhjul: 80/80-16.
Baghjul: 130/70-10.
Elektromotorer: 2.
Batteri: Litium-ion.
Topfart: 45 km/t
Rækkevidde: 50 km.


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt