|
Man kunne fristes til at sige ”Bravo Fiat”. Men det
havde nok været lidt for søgt og så unik er den nye
Fiat Tipo heller ikke. Men det er, her et par år
efter at Fiat Bravo blev taget ud af produktionen,
lykkedes Fiat at skabe en moderne udgave af den
populære kompakte mellemklassebil, som havde sin
helt egen karakter. Den er videreført i Tipo.
Fiat Bravo skilte sig ikke bare ud fra mængden i
kraft af et anderledes design, men også
køreoplevelsen var anderledes. Den afrundede, bløde
linjeføring, som man genfandt også i kabinen, blev
underbygget af en ligeså afrundet og blød kørsel.
Den havde udmærkede køreegenskaber, lå godt på
vejen, sådan populært sagt, affjedringen var
tilgivende og udmærkede sig ved, at trods en meget
absorberende tackling af både de mindre og de større
ujævnheder, havde man en god føling med underlaget.
Gummi-lag på vejen
Men det hele var som om, at kørte man på et tyndt
lag gummi, og derved kombinerede Fiat gode, solide
vejegenskaber med en generelt komfortabel kørsel.
Sådan er den nye Tipo også. Og det er vigtigt at
vide for de Bravo-ejere, som netop har sat pris på
den køreoplevelse og måske endda har savnet den i
perioden, hvor deres gamle bil ikke kunne fornyes
med en ny og tilsvarende. Den nye Tipo er en slags
efterfølger til Bravo, størrelsen er stort set den
samme, rummeligheden er forøget, og så får man altså
stort set den samme køreoplevelse.
Og for de, der ikke har stiftet bekendtskab med
Bravo, burde Tipo stå på listen over prøveture, hvis
man har tanker om at investere et par hundrede
tusinde (den billigste koster blot 170.000 kroner) i
en ny kompakt mellemklassebil. Oplevelsen er
anderledes. Om man kan lide den eller ej, er en
smags sag. Undertegnede har det faktisk ret godt med
den særlige Bravo, undskyld Tipo fornemmelse.
Gennemprøvet 500L
Hvorfor den hedder Tipo? Intet klart svar herfra, og
tag det ikke så tungt. I Tyrkiet hedder den Egea og
andre steder i verden hedder den selvsamme bil Dodge
Neon. Vi kan blot fastslå, at den er baseret på den
såkaldte Fiat Small Wide LWB platform, som i en
anden konfiguration første gang blev anvendt til
Fiat 500L. Køreoplevelsen er naturligt nok ikke så
forskellig mellem de to biler.
Platformen indebærer bl.a., at man i stedet for en
avanceret multilink baghjulsophængning benytter en
torsionsbro. Det er en lidt billigere, en enklere
løsning og den er heller ikke så pladskrævende.
Omvendt lider køreegenskaberne en smule, men det er
på ingen måde graverende, for en Tipo er ingen
racerbil.
Høj siddeposition
Fiat Tipo er heller ikke skabt med fokus alene på
rummelighed. Den er 1,5 meter høj og indrettet som
en personbil skal være det. Platformen har den som
antydet ikke til fælles med Bravo, så det er
definitionen af affjedringen, der gør forskellen, og
den passer ret godt til den stilfulde og pæne
personbil.
Men fordi den er 1,5 meter høj, sidder man også
højere, og det appellerer givet vis til de kunder,
der måske godt kunne tænke sig en SUV, men på den
anden side sætter pris på den traditionelle
personbils fordele. Desuden er den udrustet med den
såkaldte City-indstilling af servostyringen, som gør
at man kan styre bilen næsten med en lillefinger (se
videoen).
Masser af plads
Bagagerummet er på 440 liter – det er f.eks. 45
liter mere end man har i den lidt dyrere Hyundai
i30. Og lægger man bagsæderyglænene ned, får man
1,80 meter læsseflade. Det er ret meget i en bil,
der blot måler 4,37 meter i længden. Det samme kan
siges om bagsædepladsen. Fremragende.
I motorrummet på den prøvekørte udgave (suppler
teksten med videoen her på siden, også hvad det
angår) lå Fiats 4 cylindrede 1,6 liters
turbodieselmotor på 120 hestekræfter og det
overbevisende maks. drejningsmoment på 320 Nm. Med
den kan man officielt køre hele 29,4 km/l – og de
100 km/t kan nås på blot 9,8 sekunder. En god motor,
meget fleksibel og ret lydløs. Fordi den er så
komfortabel kunne netop denne udgave også få
prædikat af, at være en god pendlerbil for dem, der
kører mange daglige kilometer uden særlig mange
ophold undervejs.
Betal for det du får
Og så er der prisen. Den prøvekørte ”Lounge” version
(topudstyret) er prissat til 240.000 kroner. Foruden
dieselmotoren inkluderer prisen klimaanlæg,
fartpilot, læderrat, regnssensor, en 7” let læselig
skærm og 16” alufælge. Men automatisk nødbremse er
ikke standard.
Det kan tilkøbes (for blot 4000 kroner – prisen er
8000 kroner, hvis man vælger adaptiv fartpilot –
begge dele kan bestemt anbefales) ligesom mange
andre udstyrsdetaljer, og derved er det altså langt
henad vejen op til køberen selv, hvad han egentlig
vil bruge sine penge til. Med automatisk nødbremse
får Tipo fire stjerner i EuroNCAP sikkerhedstesten,
som jo ikke længere alene tager hensyn til bilens
evner til at modstå en kollision. Ser man isoleret
på crashtesten, og går dybere i undersøgelserne end
blot stjerneuddelingen, er Tipo grundliggende en
meget solid konstruktion.
 |
Biltest:
Fiat Tipo 1,6 MJT
