|
Alfa Romeos formentlig allerstørste udfordring er de
forventninger, der stilles til en ægte Alfa.
Forventningerne og dermed udfordringen er bestemt
ikke blevet mindre, efter at fabrikken bragte den
meget fine Giulia på markedet (læs
vores seneste prøvekørsel af Alfa Romeo Giulia hér
>>>). Når man så kaster sig ud i, at bygge en
SUV, fordi det i høj grad er, hvad der står i høj
kurs på bilmarkedet, så er forventningerne ekstra
store.
Stelvio er navnet, og da man nu havde så godt et
udgangspunkt i form af Giulia, var det nærliggende,
at benytte en god portion af den teknik, der findes
i Giulia. Recepten er da også som udgangspunkt god:
Dobbelte wishbone hjulophæng fortil, multilink
baghjulsophæng, velfungerende drivliner, bl.a. en
effektiv 8 trins automatgearkasse. Og selv et
firehjulstræk havde man jo skabt til Giulia.
Flot design
Det udgangspunkt har man så broderet videre på. Og
vi kan hurtigt fastslå, at visuelt sidder Stelvio
lige i øjet. Den lever fuldt og helt op til det
karakteristiske Alfa Romeo look, den ser godt ud, er
iøjefaldende (hvad mange nysgerrige blikke i
testperioden underbyggede) og den har tilstrækkelig
meget visuel pondus til at understrege, at her er
der tale om en potent SUV.
Kabinedesignet er langt henad vejen lånt fra Giulia,
om end dimensionerne er tilpasset de andre ydre mål.
Der er glimrende plads og mange fine detaljer som
f.eks. betjening af bagsæderyglænene via greb, såvel
placeret på bagsædernes underkant som på et lille
panel i bagagerummet. Billederne her på siden giver
et godt indtryk af, hvad man får af regulær og
brugbar plads.
I cockpittet kan man undre sig over den lille skærm
i centerkonsollen, der viser, hvad bakkameraet ser.
Men billedet er tydeligt, og når først navigationen
folder sig ud, bliver skærmdimensionerne anderledes
brede (8,8”). Mange elementer stammer fra Giulia,
også startknappen på rattet.
Så den del af opgaven er løst i det store hele som
man kunne forventet.
Optimal vægtbalance
Det samme er basiskonstruktionen. Det er endda
lykkedes, at skabe en vægtbalance, som lægger stort
set lige meget vægt på forenden som på bagenden. Det
indebærer ikke mindst, at kurvekørsel ikke
forstyrres af en ubalance. Det er især vigtigt,
fordi Alfa Romeo har defineret drivlinen sådan, at
Stelvio som udgangspunkt har træk på baghjulene, og
når der er brug for træk på alle fire hjul, træder
forhjulene hjælpende til.
Vi havde ikke i testperioden for alvor anledning til
at afprøve Stelvio’ens terrænegenskaber, bl.a. lagde
dækmonteringen visse grænser, så konklusionen er, at
trods en frihøjde på 20 cm, er Stelvio godt nok
parat til at håndtere terræn, hvor Giulia for længst
vil have givet op, men egentlig har den det bedre,
hvis underlaget ikke er alt for krævende. Som
videoen her på siden viser, har den dog intet
problem med at forcere opkørt, sjask vådt mudder –
selv med almindelige ”landevejsdæk”.
Stelvios køreegenskaber
Et af de mest markante særtræk ved en Alfa Romeo er,
foruden design og drivline, bilens køreegenskaber,
dens vejbeliggenhed og dermed køreoplevelse. Motoren
i den prøvekørte version til trekvart million kroner
var en potent og effektiv 210 hestes 2,2 liters
diesel. I forening med firehjulstrækket sikrer den
fremragende fartpræstationer: 100 km/t nås allerede
efter 6,6 sekunder, godt hjulpet af 8-trins
automatgearet. Men lyden lader nu noget at hente –
særlig sexet er den ikke.
Når man så kommer op i fart bliver det tydeligt: Den
bil skal køres med omtanke. Styretøjet, som os
bekendt også stammer fra Giulia, er ekstremt
direkte. Der kræves kun meget små ratbevægelser for
at få bilen til at dreje. Uanset om det er præcis
det samme styretøj eller ej, passer det udmærket til
Giulia, som ligger fladt på asfalten. Men det gør
Stelvio ikke. Den store frihøjde, det noget højere
tyngdepunkt og dæk, som heller ikke hører til de
mest lavprofilerede i kombination med en ikke særlig
stram affjedring betyder, sådan som vi oplever det,
at bilen krænger meget og ofte.
19" fælge med 235 mm brede 55 procent dæk giver en
vis affjedring i dæksiderne.
Logisk nok
Det er logisk nok, for små styreudslag giver store
retningsændringer, men fordi krængningen følger med
retningsændringerne, skal man være meget præcis i
håndteringen af Stelvio. Den bil skal virkelig køres
og styres med omtanke.
Når man lige har fået det ind under huden, er det
såmænd meget underholdende i de hurtige kurver på
tyske provinsveje, som vi bl.a. havde valgt at teste
bilen på (fordi man i Tyskland har en højere
fartgrænse end i Danmark), og så var der jo også
fri-hastigheds autobahns ved hånden.
Sportslig på landevejen
På den ene side sikrer det ekstremt vridningsstabile
karrosseri, de meget fine hjulophæng og
præcisionsstyringen, at man kan køre en Stelvio
sportsligt på almindelige og snoede landeveje. På
den anden side forstyrrer krængningerne, og de
opstår især, når asfalten også er ujævn, trygheden
ved at tage et sving med den dynamik, som
baghjulstrækket understøtter. Men det går endda,
hvis man blot kører bevidst og med omtanke.
På autobahns, i hurtige kurver (se onboard videoen,
hvor begge vejtyper prøves) er bilen stabil nok. Men
dens bevægelser, netop pga. krængningen, det høje
tyngdepunkt og mindre ujævnheder kræver øjeblikkelig
parering. Derfor er autobahnkørsel ikke nr. 1 i en
Stelvio, for selvom bilen fortrøstningsfuldt kører
præcis derhen, hvor man styrer den, gør dens
bevægelser kørselskomforten ringere.
Det kunne sikkert være undgået ved at stramme
affjedringen op, udstyre bilen med stivere
krængningsstabilisatorer og lavprofildæk. Men så
ville den muligvis være blevet for ukomfortabel fast
– og tilsvarende ikke særlig effektiv i uvejsomt
terræn, hvor netop stor hjulvandring og ikke alt for
stramme fjedre er nødvendige for at sikre vejgrebet.
Målet – er det nået?
Så, om Alfa Romeo har nået målet? Langt henad vejen
ja, egentlig også kørselsmæssigt, hvis det er sådan,
man vil have bilen til at køre. Men i vores verden
er der plads til forbedring, eller i hvert fald
behov for at dreje køreegenskaberne lidt i en anden
retning. Det skal dog ikke afholde nogen fra, at
anskaffe en Stelvio, hvis man er brændt varm på
sådan en, for en Alfa Romeo er nu engang en Alfa
Romeo.
Og som et kuriosum har Alfa i øvrigt udviklet et nyt
bremsesystem til Stelvio, som integrerer
stabilitetskontrollen og servobremsen. Synes man, at
det går lidt for stærkt, får man også hjælp til at
bremse bilen hurtigt ned. 100-0 km/t på 39 meter er
det officielle tal – det sker hurtigt, effektivt og
præcist – og helt uden slinger i valsen…
Bagagerummet er stort og regulært trods primært træk
på baghjulene.
Beskyttelsesplade og to udstødningsrør er med til at
give Stelvio et robust og kraftfuldt udseende. |
Biltest:
Alfa Romeo Stelvio
